Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Grundtvig under censur: Foredrag i menighedsplejen v/Alexander Weile Klostergaard

Dato
Torsdag d. 28. april 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1419 København K, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K

Alexander Weile Klostergaard, cand.mag. i Dansk og tidligere praktikant ved Grundtvigsk Forum / Vartov, gæster Menighedsplejen med et foredrag om den skelsættende og svære tid, hvor Grundtvig bedrev sit virke under censur. Grundet en injuriesag blev Grundtvig idømt livsvarig censur i 1825 – og selvom den blev ophævet i 1837, satte den sig flere spor i hans forfatterskab og syn på frihed, kongens betydning, sangens rolle i kirke og samfund osv. 

I foredraget trækkes også tråde til trykkefrihedstiden (1770-72) iværksat under Dronning Caroline Mathilde med modernisatoren J.F. Struensee, der – så at sige – deler dødsårsjubilæum med Grundtvig i 2022.

Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians og Vor Frelsers Kirke. Alle arrangementer (undt. udflugter) finder sted i Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal. Der er elevator til salen.

Pris for deltagelse: 30 kr., som går til Menighedsplejens arbejde. Betaling foregår kontant eller med Mobile Pay på dagen.