Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

I Grundtvigs fodspor: Bydelsvandring med Jeannie Krysiak

Dato
Tirsdag d. 19. april 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Vor Frelsers Kirke, Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K

Sammen med christianshavnerguide Jeannie Krysiak vil vi vandre i Grundtvigs fodspor og se de steder og bygninger, som har tegnet rammen om Grundtvigs liv på Christianshavn. Undervejs besøger vi Vor Frelsers Kirke og Christian Kirke og hører om hans virke som præst i de to kirker. 

I kirkerne vil der være mulighed for at sidde ned, men man må regne med at skulle gå og stå lidt undervejs. Selve ruten vil bevæge sig fra Prinsessegade, på hjørnet overfor Vor Frelsers Kirke, hvor vi drikker kaffe, mens vi lytter, og videre over Torvegade til Strandgade, hvor turen ender i Christians Kirke.

Vi mødes ved indgangen til Vor Frelsers Kirke kl. 14.

Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians og Vor Frelsers Kirke. Alle arrangementer (undt. udflugter) finder sted i Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal. Der er elevator til salen.

Pris for deltagelse: 30 kr., som går til Menighedsplejens arbejde. Betaling foregår kontant eller med Mobile Pay på dagen.