Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Grundtvig - Ligestillingens mand: Foredrag i menighedsplejen v/Else Mathiassen

Dato
Tirsdag d. 15. marts 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1419 København K, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K

Grundtvig talte kvindernes sag. I forhold til det borgerlige liv, i forhold til individ og fællesskab og i forhold til kristendommen.

I Folketinget kæmpede han for kvindernes stemmeret og ret til at varetage samtlige erhverv – selv præst eller kaptajn. Han talte om det kvindelige både hos manden og kvinden, og også i hans teologiske forståelse havde det kvindelige sin plads: ”Herren kunne ikke være det fuldkomne menneske uden i grunden at være både mand og kvinde, og kun det fuldkomne menneske er i alle måder skabt i Guds billede og efter hans lignelse.”

Samtidig kan man ikke komme uden om spørgsmålet: Havde Grundtvig kunnet klare en MeToo-tid? Og fastholder hans syn på det kvindelige kvinden i stereotyper?

Scenekunstner og leder af Fortælle Akademiet Else Mathiassen leder os denne eftermiddag ind i Grundtvigs kvinde- og samfundssyn. Med foredraget lægges der op til efterfølgende samtale om, hvad samtiden kunne lære af Grundtvigs tanker – og om han selv med samtidens øjne kan ses som en progressiv tænker.

Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians og Vor Frelsers Kirke. Alle arrangementer (undt. udflugter) finder sted i Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal. Der er elevator til salen.

Pris for deltagelse: 30 kr., som går til Menighedsplejens arbejde. Betaling foregår kontant eller med Mobile Pay på dagen.