Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Carl Th. Dreyers Jeanne d'Arc med orgel-impro v/ Kevin Edelvang

Dato
Torsdag d. 21. oktober 2021, kl. 20:00
Sted
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Pris
Fri entre

Christians Kirke bliver ramme for et levende alterbillede, når vi igen blænder op for Christians Kino - i en helt særlig udgave. Oplev Carl Th. Dreyers film om Frankrigs nationalhelgen, Jeanne d’Arc, som hører til blandt filmhistoriens største mesterværker og denne aften vises i en sjælden udgave med danske mellemtekster.

Da spillefilmen kom til verden, blev filmene ledsaget af live-musik spillet af orkestre, på klaverer eller orgler. I dag udgives stumfilm med lydspor, men det er en særlig oplevelse at se filmene med levende akkompagnement som i de gamle dage. Og det er netop den oplevelse, Christians Kirke inviterer ind til.

Organist Kevin Edelvang improviserer musikken til filmen efter et langt arbejde med filmens tematik. En rød tråd i ledsagelsen er temaer fra centrale danske salmer. Han fortæller også om den smukke film og om den skandaleramte filmproduktion, som satte Frankrig på den anden ende.

Fri entre.