Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julekoncert med Det Grønlandske Kor Aavaat. Gæstesolist: Rasmus Lyberth

Dato
Onsdag d. 8. december 2021, kl. 19:00
Sted
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Pris
Entre

Det Grønlandske Kor Aavaat har helt tilbage fra 2002 haft Christians Kirke som foretrukken koncertkirke - og glæder sig til igen at byde velkommen til en stemningsfuld og ganske særlig julekoncert, der også markerer korets 25-års jubilæum.

Aavaat udkom i 2006 med det succesfulde julealbum Dejlig Er Jorden og har adskillige koncerter bag sig, herunder flere med Rasmus Lyberth, der også optræder som gæstesolist ved aftenens koncert.

På programmet denne aften er grønlandske julesalmer og -julesange med blandt andet Kimer I Klokker, Glade Jul Dejlige Jul og Nu Tændes Tusind Julelys på grønlandsk  samt den velkendte og smukke grønlandske julehymne Guuterput, som mange kender fra  DR´s Julehilsen til Grønland.

Under koncerten bliver Aavaat akkompagneret af organist i Christians Kirke Søren Johannsen, cellist Nora Braun, violinist Constantin Riccardi og trompetisten Gunnar Kristinn Óskarsson. Korets dirigent er Marco Crispo.

Billetter á 100 kr. købes i døren - kontant eller Mobile Pay.
Det anbefales at reserve plads på forhånd via dette link: Koncert med Det Grønlandske Kor Aavaat - billetreservation
Bemærk: Reserverede pladser skal indløses senest 18.30 - herefter forbeholder arrangøren sig ret til at frigive reserverede pladser.

Spørgsmål omkring billetsalg og andet bedes rettes til kontaktperson i Det Grønlandske Kor Aavaat Carsten Siegstad på carsten_siegstad@hotmail.com eller på mobil 26201969.