Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pre-debutkoncert med violinist Kern Westerberg

Dato
Tirsdag d. 24. maj 2022, kl. 19:00
Sted
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Pris
fri entré

KERN WESTERBERG 

Kern Westerberg er født i 1993 i Malling, og modtog som 4-årig sin første violinundervisning på Århus Musikskole. Han færdiggør idag sine studier i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Prof. Eszter Haffner og tidligere Prof. Serguei Azizian. Sin bachelor eksamen tog Kern Westerberg på “Edsberg Manor” i Stockholm hos Prof. Per Enoksson. Han har derudover deltaget i masterclasses med bl.a. Pinchas Zukerman, Leonidas Kavakos, Dora Schwarzberg, Gerhard Schulz, Rudolf Koelman og Shmuel Ashkenasi. 

Fra en meget tidlig alder gjorde Kern Westerberg sig bemærket som et stort talent. Han vandt DMF’s talentpris og medfølgende debut med Aarhus Symfoniorkester til Unge Spiller Klassisk som 11-årig, var solist som 12-årig med DR Symfoniorkester og DR Underholdningsorkester efter at have nået finalen i DR’s landsdækkende konkurrence “Spil for Livet” og modtog samme år den Danske Frimurerordens Kulturpris. Derudover er han modtager af bl.a. Léonie Sonnings Talentpris, Augustinus Fondens Jubilæumsuddeling samt en række andre priser og legater. 

Kern Westerberg og er idag fastansat som 1.violinist i DR Symfoniorkester.  Sideløbende er han en aktiv og efterspurgt solist og kammermusiker på festivaler, i musikforeninger samt koncertsale over hele Danmark og i udlandet. 

PETYA HRISTOVA 

Petya Hristova er født i 1992 i Sofia, Bulgarien og har studeret på Tchaikovsky Konservatoriet i Moskva hos Prof. Natalia Trull, på Hochschule für Musik Karlsruhe hos Prof. Markus Stange og Prof. Kalle Randalu og på Universität der Künste Berlin hos Prof. Klaus Hellwig.

Petya er prisvinder i flere internationale klaverkonkurrencer, med flere førstepriser bag sig. Hun er aktiv på den europæiske musikscene og har spillet et stort antal solo- og kammermusikkoncerter i Tyskland, Bulgarien, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Holland, Østrig, Italien, Ungarn, Slovakiet og Rusland. Petya har medvirket i flere store musikfestivaller og optrådt som solist med orkestre som Brussels Kammerorkester, Sofia Symfoniorkester, Classic FM Orkester Bulgarien, Bulgariens Radios Symfoniorkester og Det Nationale Philharmoniorkester Vidin.  


Program:

J.S.Bach: Partita nr.3 i E-dur for soloviolin, BWV 1006 

- Preludio 

- Loure

- Gavotte en Rondeau 

- Menuets (I og II) 

- Bourrée

- Gigue

J.Brahms: Violin Sonate nr.1 i G-dur, op. 78 

- Vivace ma non troppo 

- Adagio

- Allegro molto moderato 

Medvirkende: 


Kern Westerberg, violin

Petya Hristova, klaver