Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Halloweenkoncert i Hans Tausens Kirke

Dato
Lørdag d. 29. oktober 2022, kl. 16:00
Sted
Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 4, 2300 København S
Pris
Fri entre

Er du frisk på en uhyggelig omgang musik? Så tag dine venner, forældre eller bedsteforældre i hånden om kom til Halloween-koncert i Hans Tausens Kirke, hvor en masse væmmelige, klamme, skræmmende og seje børn og unge vil føre os igennem et program bestående af lækker musik om hekse, trolde, zombier, edderkopper og livet i det hinsides. 

Koncerten finder sted lørdag d. 29. oktober kl. 16, og der er gratis entre.

Bag de skræmmende udklædninger og den fine musik står de unge sangere i Amagerbro Provstis Juniorkor. Koret er åbent for alle børn og unge fra 4. klasse og opefter, og dagens koncert er en afslutning på et af de årlige arrangementer, hvor koret mødes med andre kor og øver, hygger og forener sangstemmerne. 

Du kan finde mere information om Amagerbro Provstis Juniorkor på christianskirke.dk/juniorkor