Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fyraftenskursus: Trosbekendelsen v/ Claus Oldenburg (kopi)

Dato
Tirsdag d. 12. december 2023, kl. 17:30
Sted
Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1419 København K, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K
Pris
Fri entre

Hvad ligger der egentlig mellem linjerne i de tre trosartikler og den indledende forsagelse, som tilsammen udgør Den apostolske Trosbekendelse? Hvad er historikken bag, at den lyder præcist som den gør, og kunne den have lydt anderledes? Og hvilken gudsforståelse ligger – og ligger ikke – indlejret i den?

Det og meget mere vil sognepræst Claus Oldenburg komme omkring ved sit fyraftenskursus for voksne i Christians Kirke efteråret 2023. Temaet for de enkelte kursusgange kan ses på christianskirke.dk/trosbekendelsen

Alle er velkomne uanset tilhørsforhold til folkekirken – og uanset om man kan komme alle eller enkelte gange. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.

Tid og sted:
Kurset afholdes tirsdage 17.30-18.30 (første gang 26/9 og sidste gang 12/12) i kirketjenerboligen ved Christians Kirke - til højre for porten.

Enkelte gange vil måske finde sted i fællessalen i sognegården Stanley’s Gaard, St. Søndervoldstræde 2. Dette vil i givet fald blive annonceret gangen før og desuden fremgår i adressefeltet for begivenheden i kalenderen på christianskirke.dk.