Ann Mette Elten & Blake

24
MAR

Dato Tirsdag d. 24. marts 2020, kl. 19:30
Sted
Strandgade 1, 1401 København, Danmark
Pris
Entré

Under overskriften 'Perfect Harmonies - A Classical Journey' venter der i foråret 2020 publikum en helt særlig og oplevelse, når et af Danmarks store pop-navne møder Englands førende vokal-gruppe i Christians Kirke.

Ann-Mette Elten tog i 2012 - efter 25 år som forsanger i 'På Slaget 12' - et højst uventet skridt og udgav albummet ”Adagio - 12 klassiske sange” med et udvalg af nogle af de helt store sange fra det klassiske repertoire. Albummet blev indspillet med Prag-Philharmonikerne i Rudolfinum-koncertsalen i Prag og indeholder arier og sange af blandt andre Puccini, Schubert, Offenbach, Verdi og Dvorak. Det udløste en guldplade for over 13.000 solgte eksemplarer, hvilket i Danmark anses for at være et meget stort antal for et rent klassisk album.

Siden har Ann-Mette haft flere af de klassiske sange på repertoiret, hvilket har udløst stående ovationer fra et publikum, der er blevet både overrasket og overvældet. At en sangerinde med så meget pop i bagagen også mestrer denne genre, var der ingen, der havde regnet med.

Nu mødes hun med Englands førende vokalgruppe 'Blake', der består af Ollie Baines, Stephen Bowman & Humphrey Berney. Vokalgruppen, der har en UK Grammy for bedste album og mere end 150 tv-optrædener bag sig, har tidligt i deres karriere været på turne i Danmark sammen med Thomas Eje & Lene Siel.

Billetter købes via lively.sweetdeal.dk
Arrangør: CSB Island Entertainment

Bemærk:

Dørene åbner en time før koncertstart.
Mad og drikkevarer er ikke tilladt i kirken.
Parkering kun for kørestolsbrugere.

Ophavsret: