Salon over Kiergegaards Kjerlighedens Gjerninger - Tredje Tale

22
MAR

Dato Søndag d. 22. marts 2020, Kl. 10:00 til kl. 13:30
Sted
Christians kirke, Strandgade 1, 1401 København, Danmark
Pris
Entré

Kierkegaard skrev Kjerlighedens Gjerninger i 1847. Bogen består af 18 taler, der hver især fremhæver væsentlige aspekter ved kærligheden på en provokerende og fornyende måde – selv den dag i dag. 

Hvem er min næste?

Med det spørgsmål som afsæt vil Pia Søltoft, sognepræst og ekspert i Kierkegaard, indlede dagens salon med en udlægning af bogens tredje tale (II. B.) ’Du skal elske næsten’. Talen kan downloades fra kirkens hjemmeside forud for salonen.

Efter en halv times oplæg ved Pia Søltoft vil der være en times gruppesamtale på baggrund af fastlagte spørgsmål, hvorefter vi samler op i fælles debat over en sandwich.
Salonen finder sted umiddelbart efter dagens gudstjeneste, som anslår temaet for dagens salon - så vel mødt til dem, der ønsker ekstra gods til eftertanken.
Gudstjenesten finder sted fra kl. 10-11, herefter byder vi på kaffe,
hvorefter salonen begynder med oplæg kl. 11.30.

Billetter á 30 kr. (+gebyr) købes via billetto.dk

Salonen er den første i en række af seks saloner, som udbydes i fællesskab mellem Christians og Esajas kirke i 2020. De første tre finder sted i Christians Kirke, de sidste tre i Esajas Kirke. Det er Pia Søltoft, der er sognepræst ved begge kirker, der leder salonerne og står for det indledende oplæg. Talerne, som de enkelte saloner tager udgangspunkt i, vil være tilgængelig på begge kirkes hjemmeside og kan downloades og læses inden søndagssalonen.

Ophavsret: