Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Billedkoncert: Beethoven 250 år

Dato
Fredag d. 18. december 2020, kl. 19:30
Sted
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Pris
Fri entré

Den 18. december er ikke hvilken som helst dag – det er nemlig Ludwig van Beethovens 250-års fødselsdag! Koncerten i Christians Kirke er heller ikke en ganske almindelig koncert. De medvirkende går tæt på fødselaren og spiller ikke blot musik af den store klassiske komponist, men fortæller også om hans musik, skæbne, samtid og de dybe spor han satte sig i følgende generationer. 

På storskærm skildres hans liv og hans samtid i billeder og tekst. I en turbulent tid med kejser Napoleon og diverse fyrster og konger levede Beethoven sit liv i Bonn og Wien, omtrent samtidig med komponistkollegaerne Haydn og Mozart. 

Beethoven bliver ved med at fascinere musikelskere. Hvem kender ikke et par af hans mesterværker, som Für Elise, Måneskinssonaten, Skæbnesymfonien eller hans mægtige 9. Symfoni? 

Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen byder på smagsprøver fra Beethovens musikalske skatkiste i arrangementer for trompet og orgel. Programmet varer en lille time.

Musikerne har spillet sammen i over 20 år. De har optrådt sammen på fire forskellige kontinenter, udgivet seks cd’er og har medvirket på en række af DR’s TV- og radiogudstjenester. For nogle år siden modtag de Hannah Lund Bostrøms Mindepris for anerkendelse af deres koncept med billedkoncerter, herunder i samarbejdet med kunstmaler Arne Haugen Sørensen og Carl Nielsen Museet. 

Fri entré.

Ophavsret: