Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Marie Carmen Koppel - julekoncert udskudt fra december 2020

Dato
Onsdag d. 24. marts 2021, kl. 17:00
Sted
Strandgade 1, 1401 København K
Pris
Entre

Koncert med Marie Carmen Koppel - koncert udskudt fra december 2020.


Igennem sin lange karriere har Marie Carmen Koppel opbygget et stort og trofast koncertpublikum med sin fantastiske stemme og var blandt de første herhjemme til at starte den hyggelige tradition med at lave julekoncerter rundt om i landets kirker. En tradition der endnu en gang bringer hende ud på en større juleturné. Med et repertoire, der spænder fra de klassiske amerikanske carols som ’Silent Night’ og ’White Christmas’ over smukke gospelsange til danske julesange, sikrer Marie Carmen Koppel med garanti julestemningen.

Marie Carmen Koppel udgav sidste år albummet “When you wish upon a star" - et album der emmer af jul og indeholder alle Maries yndlings julesange. Pladen er en sand juleklassiker, som vil rotere både hjemme og på de fleste radiostationer gennem december måned. Få kan som Marie Carmen Koppel få de små nakkehår til at rejse sig og taget til at lette og i år er ingen undtagelse, når hun fylder kirker landet over med en omfattende juleturné, der som altid byder på et nærvær og musikalsk intensitet der er på internationalt topniveau.

Marie bliver til dette brag af en julekoncert bakket op af en række af landets bedste musikere. Glæd jer til en række stemningsfulde julekoncerter med Danmarks soul & gospel dronning nr. 1 - Marie Carmen Koppel.

Billetter købes via billetlugen.dk

Bemærk:
Mad og drikkevarer er ikke tilladt i kirken.
Parkering ved kirken er ikke muligt.