Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskolesangbogen fra A-Å: Fællessang og oplæg ved Hans Grishauge

Dato
Onsdag d. 3. november 2021, Kl. 17:30 til kl. 19:30
Sted
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Pris
Fri entre

Vær med, når kirkerne i Amagerbro provsti synger sig igennem alle sangene i den nye højskolesangbog. 

Onsdag d. 3. november går tredje etape af højskolesang-maratonen løs i Christians Kirke, og her er det numrene 15-21 og 581-587, vi skal synge.

Vi får desuden besøg af Hans Grishauge, der sammen med sognepræst Pia Søltoft vil lede os gennem dagens etape.

Bag sig har Hans Grishauge et årelangt virke som sekretariatsleder ved Kirkeligt Samfund ved Vartov og sidder fortsat i bestyrelsen i Højskolehistorisk Forening - og han vil med afsæt i et helt liv præget af grundtvigsk tænkning binde sløjfer til etapens sange.

Undervejs holdes en kort pause, hvor der serveres sandwich og vand. Det er gratis at deltage og kræver ikke forudgående tilmelding.