Højmesserne i Christians Kirke afholdes i en uformel og nærværende tone - hjulpet godt på vej af kirkens fysiske udseende.
Kirkerummet strækker sig højt over os og indgyder ro og giver plads til dét, vi hver især kommer med. Men selv fra soldaterloftet øverst er udsynet til alteret frit og lyden god. Kirken er nemlig et enestående dansk eksempel på en protestantisk prædikenkirke – en kirke, hvor fokus er på gudstjenesten og præstens prædiken. Og hvor man føler sig tæt på, uanset hvor man sidder.
Der er højmesse i kirken hver søndag kl. 10, efterfulgt af en uformel kop kirkekaffe for dem, der har lyst. Højmesserne byder jævnligt på indslag fra besøgende musikere, og som oftest vil der være dåb under højmessen.
Bemærk, at det ikke er tilladt at fotografere eller filme under gudstjenester eller kirkelige handlinger. Vi stiller derimod gerne op til fotografering efter gudstjenesten, hvis I ønsker det.
Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.