Christians Kirke blev opført i årene 1754-59 efter tegninger af Nicolai Eigtved, som førte rokokostilen til Danmark og blandt mange andre betydningsfulde bygningsværker stod bag Amalienborgs fire palæer.

Kirken hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke, opkaldt efter Frederik V (1746-1766), og tjente i mange år den tysktalende menighed i København, som ønskede sig deres egen kirke i den driftige bydel.

Efter statskuppet i januar 1772, hvor Christian VII’s preussiskfødte livlæge og rådgiver Struensee blev afsat og henrettet, indførtes Forordningen om Indfødsretten i 1776. Loven fastslog, at alle embedsstillinger i landet skulle besættes af medlemmer født inden for det danske monarki – og kombineret med en stigende utilfredshed med tysk påvirkning af Danmark betød loven, at den tysktalende del af befolkningen mistede velvilje og indflydelse. Det kunne mærkes i Frederiks Tyske Kirke, hvis position i de kommende årtier faldt til et lavpunkt i menighedens historie.

Fra 1832-39 holdt salmedigteren og præsten N.F.S. Grundtvig aftensang i kirken, hvilket var med til at generere en indtægt, kirken havde hårdt brug for. Menigheden svandt dog stadig ind, og økonomien stod ikke til at redde - og i 1886 blev kirken nedlagt.

Efter at have været lukket som kirke i cirka 15 år genåbner kirken - nu som folkekirke og med nyt navn: Christians Kirke. 

Kirkens nye navn gives efter Christianshavns grundlægger, Christian IV.

Ud mod Christianshavns Kanal ligger den rosa-farvede Stanley’s Gaard, bygget af den engelske billedhugger Simon Carl Stanley i 1755.

Simon Carl Stanley (1703-61) var født i Danmark af engelske forældre, men boede i sine unge år i London og blev engelsk gift. I 1746 vendte han tilbage til danmark og blev mesterbilledhugger på Holmen. Sønnen Carl Frederik Stanley (1738-1813) blev også billedhugger – og udviste endnu større talent end sin far.

Selv om sønnen som 20-årig modtog Kunstakademiets guldmedalje og i 1767 udførte Dronning Louises sarkofag til Roskilde Domkirke og Peter Applebys til Christians Kirke, gik det dårligt for ham; han fik ingen bestillinger, og i 1782 måtte han sælge Stanley’s Gaard til den yngre Peter Appleby – Christian VI’s rebslagermester, værftsejer og reder, som havde sin virksomhed ved Christianshavns Kanal.

Christians Kirke køber Stanleys Gaard på den anden side af kanalen i 1916 og indvier det som sognehus året efter. Det rosa palæ bliver et levende hus med præstebolig øverst og fælleslkaler til bl.a. konfirmander, KFUM og KFUK - og fra tid til anden inviterer præstefruen de unge til bal i den store sal.

Senere køber Vor Frelsers Kirke sig ind i huset, og de to kirker ejer og driver det som fælles kontor og sognegård i dag.

På Store Bededag i 1917 blev Stanley’s Gaard indviet som Christians Kirkes sognegård og menighedshus af biskop Ostenfeld – og i årene derefter kom huset til at spille en afgørende rolle for en bestemt gruppe samfundsborgere. Det var nemlig her, at det banebrydende arbejde for udsatte borgere, som siden er blevet kendt som Kofoes Skole, begyndte.

I 1927 blev Hans Christian Kofoed ansat som kordegn i Christians Kirke, hvor han arbejdede frem til sin død i 1953. Han var en driftig og socialt bevidst herre, hvis arbejde førte til åbningen af ’Christians Sogns Arbejdsstuer for Arbejdsledige’ i marts 1928.

Arbejdsstuen holdt til i Stanley’s Gaards kælder. Der var plads til 11 mennesker i arbejdskælderen, men kun en enkelt elev – Nielsen – mødte op første dag. Den følgende dag tog Nielsen sin svigerfar med, og på tredjedagen sluttede yderligere to unge mænd sig til.

Siden er Kofoeds Skole vokset og flyttet længere ud på Amager – men målet og mottoet er det samme som dengang: At yde en aktiv social indsats ved at give samfundets udsatte borgere mulighed for hjælp til selvhjælp.

I dag holder varmestuen ’Fedtekælderen’ til i kordegnens gamle arbejdsstue. Fedtekælderen drives af Kirkens Korshær og har holdt til her siden 1960erne. Varmestuen har åbent på hverdage i dagtimerne og i vinterhalvåret også om søndagen – og hver dag kommer mellem 60 og 120 af samfundets mest udsatte borgere forbi for at få et måltid mad, en kop kaffe og venligt nærvær.